du forsvinder

i en verden

af krager

forbundet til en mand

der ikke længere

kender

dig eller sig selv

i storm

regner jeg med regnvejr

regner ind

regner ud

hvad hun vil sige

når de andre sagde stop

videnskab vidner;

viden i

viden om

hvordan hun statistisk

vil sige nej

når der ellers siges ja

øjne lukker

men ser stadig lys

når Stormen pludselig er ovre

jeg sidder i en ubåd i et ocean af uvidenhed
kragen nægter
at vise Hende vejen
mod trætte øjne
og
Nilen

valget står nu klart

Nilen er langt herfra og

dine fødder er

væk

hvordan vil du nu komme

frem mod uglens klare solskin

og finde Nilen

røgen

skyder stille sine skyer i vejret

slører udsynet

til den skyede himmel

buldrende stilhed

lægger sig over vandet

længe skal man lede

efter en så grå scene

de hvide bygninger

farves grå af kedelighed

når folk om lidt tager hjem

rødt lys

skærper opmærksomhed

blænder øjnene

i denne kolde vinteraften

Nilen

er langt fra dette sted

længe skal man lede

efter et så sølle sted

det spinkle lys

afspejles i vandet

ved den mørke fabrik

stryger gennem verdens blik

slider gennem de lastede

og formår stadig at spille skak

med det sidste stykke slik

lidt efter lidt

flyder det ud i sandet

tankegangen ledes

på det samme sted

mit første stykke

startede med sammensværgelse

fisk flyder i den

rungende stilhed

forfører stjerner til

solens indre

prøvet så få gange og

dog så mange

grænsen sættes

af rent begær

stoppes

af 1000 pile

forvirret? tjo

massen af rummets fylde

er lig med

rævens indre øje

der forgæves prøver at kigge efter

NILEN

en gennemborende

følelse af

umættelig regn

ætser overfladen

uglen kommer tættere på

dig

blåt skær

sladrer om tvivl

tror ikke

at jeg var her

Nilens tvivl

rammer dig som

dråbe

hvilken vej skal du nu?

med håndgranater

klamrer vi os til dig

kaster blinde

til nilens bred

fisker stille

ved måneskin

glemsel

råber skringrende i luften

skriger på,

af,

og til

løfter kanonslag

til horisonten

for at se

om verden bliver det samme;

som i morgen

tiden kvæler hingstens

selvværd og tro

cylinderformet religion

tvinger hingsten

på knæ

Lagunens Tinde

fyldes i Nat

forstår ved Sammentræf

en ny Morgen

slapt vand

kaster sig som sorte slyngel

frem og tilbage

på nilens bred

jeg er stadig på udkig efter

HESTEN

hej opossummer

her er lidt blandet info.

mange har tit spurgt: er i døde?

nej vi er ikke døde.

det der er sket er meget værre:

vi var gået i stå.

louis er på nilevandring nu,

men når han kommer hjem så vender vi tilbage

stærkere end nogensinde før. vent

ulvens time

ulven kommer

sagde du

mens verden knækkede

sammen i en bro

af røg

cylinderformede tanker

kæmper mod Nilen

kan du ikke finde vej?

Nilen finder dig

ikke

styg osmium

slagtes

ved den periodiske

grænse - henrettes

i solens nedgang

opgang

trappen tages