du forsvinder

i en verden

af krager

forbundet til en mand

der ikke længere

kender

dig eller sig selv

i storm

regner jeg med regnvejr

regner ind

regner ud

hvad hun vil sige

når de andre sagde stop

videnskab vidner;

viden i

viden om

hvordan hun statistisk

vil sige nej

når der ellers siges ja

øjne lukker

men ser stadig lys

når Stormen pludselig er ovre

jeg sidder i en ubåd i et ocean af uvidenhed
kragen nægter
at vise Hende vejen
mod trætte øjne
og
Nilen

valget står nu klart

Nilen er langt herfra og

dine fødder er

væk

hvordan vil du nu komme

frem mod uglens klare solskin

og finde Nilen

røgen

skyder stille sine skyer i vejret

slører udsynet

til den skyede himmel

buldrende stilhed

lægger sig over vandet

længe skal man lede

efter en så grå scene

de hvide bygninger

farves grå af kedelighed

når folk om lidt tager hjem

rødt lys

skærper opmærksomhed

blænder øjnene

i denne kolde vinteraften

Nilen

er langt fra dette sted

længe skal man lede

efter et så sølle sted

det spinkle lys

afspejles i vandet

ved den mørke fabrik

stryger gennem verdens blik

slider gennem de lastede

og formår stadig at spille skak

med det sidste stykke slik

lidt efter lidt

flyder det ud i sandet

tankegangen ledes

på det samme sted

mit første stykke

startede med sammensværgelse

fisk flyder i den

rungende stilhed

forfører stjerner til

solens indre

prøvet så få gange og

dog så mange

grænsen sættes

af rent begær

stoppes

af 1000 pile

forvirret? tjo